Her er her for dig.
+49 30 403 656 250Døgnet rundt
BolignummerNær Vestkysten og de brede klitrækker ligger dette stråtækte luksusferiehus. Vester Husby ligger lige op til Husby Klitplantage. Her venter jer en speciel naturoplevelse, følg bare de afmærkede ruter. I området findes utallige butikker, cykeludlejning, restauranter, gallerier og butikker med brugskunst. Derudover kan I fiske åen, havet og fjorden. Dette velindrettede og indbydende feriehus med stråtag, rummer ganske enkelt alt hvad hjertet kan begære af aktivitets- og udfoldelsesmuligheder. Bl.a. den flotte poolafdeling med swimmingpool med modstrømsanlæg, vandrutsjebane, dejlig stort indbygget spabad og sauna. På den anden side af det centralt placerede spise/opholdsrum, kommer I ind i det store herreværelse, hvor I kan mikse jer en drink ved den indbyggede bar med eget køleskab, spille dart eller pool på det flotte poolbord. Det komfortable sofahjørne inviterer til en hyggestund. Går I videre til aktivitetsrummet, kan I få rørt alle muskler, når vinderen skal findes ved bordtennisbordet, i airhockey og bordfodbold. Skal lattermusklerne røres kan det nemt ske i café-hjørnet. Gratis internetadgang og Playstation2 er en selvfølge. Huset er yderst veldimensioneret og giver god plads til 24 personer, med hele tre soveafdelinger med 10 soverum i alt og et badeværelse i hver afdeling. Desuden er der god plads på den store hems til endnu fire overnattende gæster. På den 5200 m² store grund, der omkranser huset, kan de mindste gæster more sig med gynger og sandkasse, for de større er der boldbane, volleyballnet og badminton. I kan også vælge at slappe 100 % af i den dejlige solgård, med komfortable havemøbler.
MereMindre
Her er her for dig.
+49 30 403 656 250Døgnet rundt
Bolignummer