Her er her for dig.
+49 30 403 656 250Døgnet rundt
BolignummerI et dejlig naturrigt område ligger dette hyggelige feriehus. Huset er pænt indrettet med kombineret stue/ køkken med brændeovn og adgang til husets terrasse, fire soveværelser samt badeværelse med både spa og sauna. Husets beliggenhed er ideel, hvis I søger rolige omgivelser med højt til himlen og masser af natur. Indenfor kort afstand finder I det unikke, og til tider brusende Vesterhav, som bestemt er et besøg værd, uanset om I kommer i januar eller juli. Området byder på store klitplantager, masser af marehalm og klitroser. I vådområderne ved Vest Stadil Fjord og Nissum Fjord ses et rigt fugleliv – specielt om for- og efteråret kan I opleve store mængder af ænder, vildgæs, svaner og rørhøge. Hele omegnen er anlagt med mange kilometers cykel- og vandrestier. Fra feriehuset har I knap 20 km til både Thorsminde og Søndervig. Thorsminde er flot beliggende mellem Vesterhavet og Nissum Fjord. Byen er en lille fiskerby med knap 400 indbyggere, og her finder I bl.a. Strandingsmuseet Sct. George, indkøbsmuligheder m.m. Her er desuden fine muligheder for at fiske fra molen, og er heldet ikke med jer, kan friske fisk købes på havnen. Søndervig er stedet, hvor der i sommerhalvåret summer af liv og aktiviteter, og hvor I bl.a. finder mange specialforretninger, spisesteder, legepladser og minigolf.
MereMindre
Her er her for dig.
+49 30 403 656 250Døgnet rundt
Bolignummer