Her er her for dig.
+49 30 403 656 250Døgnet rundt
BolignummerFor enden af en blind vej ved Kjul Strand ligger dette store feriehus der byder på mange former for aktiviteter bl.a. swimmingpool, spabad, poolbord og bordtennis. Indretningen af huset er særdeles velegnet til at huse den store familie. Soverummene ligger tre og tre på hver side af køkken/alrummet/stuen med et badeværelse i hver afdeling. Dertil kommer hemsen med to madrasser, hvor børnene rigtig kan hygge sig. På terrassen kan I sidde med en god bog og nyde de lune sommerdage. Området byder på en fantastisk flot og indbydende hvid sandstrand hvor I kan gå skønne ture eller ligge og dase. Der er kun ca. 4 km til Hirtshals, som har en driftig fiskeri- og færgehavn med et autentisk fiskermiljø og gode butikker og hyggelige spisesteder. Sommetider kan man købe friskfanget fisk direkte fra de små fiskekuttere. Sportsfiskeren kan fiske ved molen eller tage på en af de arrangerede fisketure, hvor han kan være heldig at fange de helt store torsk ved Det Gule Rev. Golfentusiasten finder en 18-huller samt en 9-huller golfbane i smuk beliggenhed tæt ved Hirtshals. En god viden om livet i Nordsøen formidler det spændende Nordsømuseet i sine store akvarier samt Sælariet. Mod syd ligger det maleriske fiskerleje Lønstrup, hvor der endnu drives kystfiskeri og hvor fiskerbådene trækkes op på stranden. Lønstrup har mange gode restauranter, hyggelige cafeer, kunstgallerier og kunstværksteder, som i deres smykker, keramik, glas og malerier afspejler havets og sandets farvespil i det intense lys, som præger denne del af landet. Seværdige naturfænomener finder den interesserede ved den store vandreklit Råbjerg Mile, som begraver alt under sin vandring (op til 15 m årligt) mod øst.
MereMindre
Her er her for dig.
+49 30 403 656 250Døgnet rundt
Bolignummer