Her er her for dig.
+49 30 403 656 250Døgnet rundt
BolignummerI det skønne klitområde ved Klegod, ligger dette dejlige feriehus, hvor der er god plads til alle. Huset er smagfuldt indrettet med fire gode soveværelser, en kombineret køkken/stue med gode møbler og brændeovn, to pæne badeværelser hvor der i det ene er både spabad og sauna. Ved siden af huset er der opført et aktivitetsanneks med bl.a. bordtennis, billard og tv. Feriehuset ligger knap 10 minutters kørsel fra feriebyen Søndervig med alt, hvad I vil få brug for på ferien af indkøbsmuligheder og aktiviteter. Området byder på en skøn natur med klitter, hav og fjord samt masser af stier, der er velegnede til gå-, løbe- og cykelture. Fra huset er der ikke langt på gåben til Vesterhavet, som er et must at opleve. Det er ganske unikt, og uanset om solen skinner, eller det regner og blæser, så giver en lang gåtur langs vandet friske røde kinder og en naturlig træthed, når I kommer til aften og roen sænker sig. Har I fiskestængerne med, ligger bl.a. Klegod Fiskesø ikke langt fra huset, og her flyver tiden afsted. Ved fiskesøen er der gode faciliteter såsom renseplads, borde og bænke mm. Havnen i Hvide Sande er også et velbesøgt sted for fiskeri, så mulighederne for at bringe friskfangede fisk med hjem til grillen er gode. Vil fiskene ikke bide på, kan I købe friske fisk på havnen. Er I til surfing, kan Ringkøbing Fjord anbefales, mellem Ringkøbing og Søndervig ligger et godt startsted med gode parkeringsmuligheder og (primitive) toiletfaciliteter. Besøg også kabelbanen i Hvide Sande, som er en udfordring for de fleste. Uanset om I er til dase ferie eller aktiv ferie, så har Vestkysten noget at byde på.
MereMindre
Her er her for dig.
+49 30 403 656 250Døgnet rundt
Bolignummer