Her er her for dig.
+49 30 403 656 250Døgnet rundt
BolignummerI det populære ferieområde Søndervig ligger dette hyggelige swimmingpoolhus. Huset er ideelt til den store familie eller til to familier, da opdelingen af de fem soverum er fordelt i to afdelinger med køkken/alrummet som samlingspunkt. Herfra er der direkte adgang til husets dejlige poolområde med rutsjebane, 4 personers spa samt lækker sauna samt til den ugenerte terrasse. Der er toiletfaciliteter i begge afdelinger samt yderligere fire sovepladser på hemsen. Det udendørs vildmarksbad er til rådighed i sommerperioden.
Huset er beliggende tæt på Søndervig, som, om sommeren, er en livlig badeby med alt hvad dette indebærer. Her kan I nyde en kold øl eller et måltid mad på en af restauranterne, leje cykler, bowle i centeret, spille minigolf, shoppe m.m. Derudover er der direkte adgang til Vesterhavet, som absolut bør opleves, uanset årstid. Kører I i modsat retning, kommer I til Hvide Sande, som fra gammel tid er en mindre fiskeriby. Her kan I opleve en autentisk fiskeauktion, hvor det gælder om at tænke hurtigt, I kan fiske fra molen, og er heldet ikke med Jer, kan I snyde lidt og købe fisk med hjem fra fiskehandleren på havnen. I kan også surfe ved Ringkøbing Fjord, tage turen op i Lyngvig Fyr, nyde naturen ved Baggers Dæmning hvor to mindre broer forbinder fastlandet over fjorden m.m. Derudover er der mange kilometers velanlagte cykel- og vandrestier, samt flere gode fiskesøer i området.
MereMindre
Her er her for dig.
+49 30 403 656 250Døgnet rundt
Bolignummer