Her er her for dig.
+49 30 403 656 250Døgnet rundt
BolignummerGlæd jer til en magisk ferie lige ved søen i dette charmerende træhus.
Man kan nærmest spytte til søen fra huset, og hvad indretningen ikke nødvendigvis har af luksus, opvejes så rigeligt at den hyggelige atmosfære, I oplever med det samme, I ankommer. Indretningen emmer af historie og varme med mange finurlige detaljer, der giver følelsen af at være rejst tilbage i tiden. På den gode måde, naturligvis! Det er det helt rette valg for jer, der gerne vil bo tæt på vand og skøn natur og have en base, hvor I kan hvile benene efter dagens vandreture. Tag jer god tid til madlavningen og spis sammen, inden I trækker jer ind i stuen og spiller kort, ser film eller synger fællessang ved klaveret. På de smukke sommeraftener kan I runde af på terrassen med et godt glas vin og udsigten til søen.
For de morgenfriske lokker søen til dagens første dukkert, fisketur eller måske en løbetur i de flotte omgivelser. Tæt på finder I også en bådehavn med gode fiskemuligheder, og vandrestien Järnsjöleden ligger 400 meter fra huset.
Tæt på huset finder I også en golfbane, hvor I kan holde drivet ved lige på ferien. Begiv jer også ud på vandet og oplev Bjurbäckens sluser, Kristinehamn med dens skærgård, den tidligere kurby Filipstad og sølvminen i Hornkullen. Tag også til Persberg, der engang var det vigtigste jernmalmfelt i Värmland.
I Högbergsfältet kan I nyde udsigten fra Högberg over det åbne landskab og Yngen-søen og gå ned i mineskaken fra 1600-tallet. Skakten er et vidnesbyrd om de gamle minedriftsteknikker og er en virkelig interessant oplevelse.
God ferie!
MereMindre
Her er her for dig.
+49 30 403 656 250Døgnet rundt
Bolignummer